Agterskrivelse

En agterskrivelse er et brev eller dokument fra en myndighed, hvor myndigheden oplyser om en afgørelse, myndigheden agter (har til hensigt) at træffe. Ifølge forvaltningslovgivningen skal den borger eller virksomhed mv. i forhold til hvem, der skal træffes en afgørelse, orienteres om denne på forhånd. Herefter har borgeren eller virksomheden mv. mulighed for at komme med sine kommentarer til agterskrivelsen - dvs. den påtænkte afgørelse og præmisserne for denne.

Manglende fremsendelse af agterskrivelser og overholdelse af den frist borgeren eller virksomheden skal have til at afgive sine kommentarer medfører, at afgørelsen anses for ugyldig.

 


Artiklen ovenfor tilhører TaxCon Medier I/S. Artiklen må ikke kopieres - men alle er velkomne til at linke til artiklen.