Landsskatteretten afsiger årligt næsten 3.000 kendelser, hvoraf en del finder vej til SKATs hjemmeside, fordi kendelserne af Landsskatteretten vurderes til at være af bred og generel interesse.
Den resterende del af kendelserne bringes i den såkaldte Afgørelsesdatabase.
TaxCon forædler som de eneste kendelserne, der findes i Afgørelsesdatabasen. Vi udfærdiger bl.a. resume til kendelserne, der offentliggøres i SkatteMail og MomsMail.
Siden juni 2009 har vi som en del af forædlingen givet hver kendelse en "karakter" om medholdsgraden - dvs. om Landsskatteretten har stadfæstet afgørelsen, givet klager medhold osv.
Statistikken, som kan ses nedenfor, har naturligvis offentlig interesse - herunder bl.a. for den til stadighed verserende debat om retssikkerhed. Oplysningerne hentes løbende i TaxCons database og statistikken er derfor altid ajour.
Hvad statistikken også viser er, at kendelserne fra Afgørelsesdatabasen ikke må forsømmes i den faglige opdatering.
Enhver, der professionelt arbejder med skat, moms, afgifter osv. bør ikke "nøjes" med at gennemløbe de kendelser, der offentliggøres af SKAT. Kendelserne i Afgørelsesdatabasen er relevante, og bør ikke opfattes som ligegyldig information - tværtimod.
Den letteste og hurtigste måde at holde sig ajour på, er ved at abonnement på SkatteMail eller MomsMail - eller begge dele.
Totalt antal kendelser i statistikken: 6.872
| Medholdsgrad | Antal | Andel |
| Stadfæstelse | 3.851 | 56,04% |
| Medhold | 1.263 | 18,38% |
| Medhold delvist | 897 | 13,05% |
| Medhold i overvejende grad | 369 | 5,37% |
| Nægtet | 141 | 2,05% |
| Afvist | 245 | 3,57% |
| Skærpelse | 106 | 1,54% |
Se statistikken fordelt på fagområder.
| Stadfæstelse: | Afgørelsen er i et og alt fastholdt af Landsskatteretten |
| Medhold: | Klager har fået fuldt medhold i en af klagers påstande |
| Medhold delvist: | Landsskatteretten har ændret afgørelsen til klagers fordel. Forhøjelsen af klagers indkomst, momstilsvar mv. er nedsat med op til 50% |
| Medhold i overvejende grad | Landsskatteretten har ændret afgørelsen til klagers fordel. Forhøjelsen af klagers indkomst, momstilsvar mv. er nedsat med mere end halvdelen, men dog ikke fuldt ud |
| Nægtet | Dette omhandler typisk sager, hvor Landsskatteretten er blevet anmodet om at genoptage en tidligere kendelse |
| Afvist | Dette omfatter klager, Landsskatteretten har afvist som følge af manglende opfyldelse af formkravene ved klagen eller, at klagen er indgivet efter udløbet af klagefristen |
| Skærpelse | Landsskatteretten har forhøjet den af SKAT eller skatteankenævnet foretagne forhøjelse af indkomsten, momstilsvaret mv. |
Statistikken må citeres med tydelig kildehenvisning til denne side. Spørgsmål til statistikken kan rettes til forlaget.